Angst

Millioner af mennesker på verdens plan i alle aldre oplever til dagligt angst. Vi lever sandelig i angstens tidsalder og statistikkerne viser, at det ikke er blevet bedre i løbet af de sidste 10-15 år. Snarere tværtimod, især når man også tager i betragtning, hvilket opskruet tempo vi efterhånden lever i, og forlanger at vores bevidsthed skal fungere her i den digitale tidsalder. Mange af de mennesker jeg møder som terapeut, har problemer, der hænger sammen med angst, forårsaget af det enormt stressede liv, de lever, og ofte forstærket af deres helbredsproblemer.

Angst og frygt minder meget om hinanden. Ordet frygt antyder, at der er noget bestemt, der får denne følelsesmæssige tilstand til at opstå. Under særligt truende omstændigheder vil vi alle sammen kunne forvente at reagere med frygt eller direkte skræk. Det er kendetegnende ved kamp/flugt-reaktionen. Denne reaktion udløses for eksempel, hvis man pludselig ikke kan trække vejret, eller hvis man bliver offer for overfald eller får at vide, at man er dødelig syg. På et andet niveau kan en deadline, der nærmere sig, også udløse frygt. Under disse omstændigheder kan skræmmende tanker eller oplevelser hensætte én i en panisk tilsand, hvor man bliver drevet af desperation og følelsen af fuldkommen at miste kontrollen.

Når vi taler om angst, taler vi om en tilsvarende stærk reaktiv følelsesmæssig tilstand, men uden en klart defineret årsag eller trussel. Angst er en udbredt tilsand af usikkerhed og ophidselse, der stort set kan udløses af hvad som helst. Nogle gange kan det virke som om der slet ikke er en udløsende faktor. Man kan føle angst uden egentlig at vide hvorfor.

Selv om det kan være betryggende nok at vide, hvad angstanfald er, og at man hverken dør eller bliver sindssyg af dem, er det faktisk vigtigt at vide, at man kan arbejde med disse ’bevidstheds-krops-storme’ ved at ændre den måde man ser og iagttager både selve tankeprocessen og reaktiviteten på i sin egen bevidsthed.

I tankernes slipstrøm

Sindet har sin egen indre logik – det skaber en fortælling der passer med tingene sådan som vi ser dem. Og når historien først er skabt, er den svær at dekonstruere. Den kan have uhyggelig stor virkning på vores emotioner og følelser. De små ændringer i stemning og tanker invaderer sindet og skaber flere følelser og negative mønstre efterhånden som ruminative tanker (tanker der kører i ring) arbejder på at finde svar som aldrig dukker op. Og så skaber vi en historie – ”dramaet om mig” – som gradvis bevæger sig længere væk fra nuet og den faktiske situation. Når det manuskript vi har udtænkt for os selv, er indlejret i sindet, bruger vi det uden at vide det som referenceramme for alle nutidige og fremtidige vurderinger. De historier vi fortæller om os selv bliver hurtigt fasttømrede som referenceramme for fremtiden – uanset om de gengiver sandheden her og nu.

Vejen ud af slipstrømmen

Erkendelsen af at tanker ikke er kendsgerninger, er relevant for alle mennesker. Når der etableres en indre dialog med det ubevidste (fx under et psykoanalytisk forløb– samt når vi øver os i at praktisere bevidst nærvær, også kendt som mindfulness (iht. MBSR-principperne– ), er det denne ensidige indstilling til tanker vi arbejder med, dem hjælper os med at se forbindelsen mellem tanker og følelser. Opgaven består dog ikke blot i at blive mere bevidst om tankerne, men også i at blive bevidst om dem på en anderledes måde, at lære at forholde sig til dem her og nu.

Tara Brach kommenterer i sin bog ”Radical Acceptance”: Nøglen til at vågne op af angstens bedøvende greb er at bevæge sig fra historien i tankerne til de umiddelbare kontakt med angsten – det trykker, presser, brænder, skælver… Faktisk kan historien-så længe vi er vågne og ikke sidder fast i den – vise vej til den rå angstoplevelse og dermed vejen ud af den. ”