Sorg

Et nært familiemedlem som dør, en skilsmisse hvor din livspartner forlader dig eller en fyring, hvor du pludselig står uden kollegaer og daglig beskæftigelse.

Alle menneskers liv rummer forandringer. Forandringer kan være flytning, sygdom, at blive skilt, skifte job etc. Til disse forandringer knytter sig altid et tab. De største tab i livet sker, når vi mister et menneske, som er betydningsfuldt for os, og som vi er knyttet til. Tab udløser altid en sorgreaktion. Jo tættere knyttet man er til den mistede, jo større/ sværere sorg.

Alle er store tab, som kan medføre en helt naturlig sorgreaktion. Sorgen kan være forbundet med vrede, nedtrykthed, angst, en altoverskyggende følelse af tab og en følelse af håbløshed. Et sorgforløb kan udvikle sig sygeligt, hvis sorgen ikke bliver bearbejdet. Det kan gå over i egentligt angst eller depression.

Sorg tager tid

I vores kultur er det ikke accepteret, at vi kan have brug for at sørge meget længe, efter tabet er sket. Omverdenen ser helst, at de sørgende hurtigt ”kommer videre”, eller hurtigt ”kommer igennem sorgen”. Disse signaler kan virke sårende eller endda stødende for den efterladte. Et år efter tabet, som i øvrigt var det tidsrum, man i tidligere tider gik med sørgebind, er det muligt at kende tabets omfang, det vil sige konsekvenserne af tabet. Sorgen kan stadig være intens, men får oftere mere og mere karakter af savn. Efter flere år kan de fleste tænke på den afdøde med vemod og uden overvældende følelser af sorg.

At miste et nærtstående menneske betyder ofte, at vi kommer i tættere kontakt med vore egne følelser – og at vore værdier ændres – at de mellemmenneskelige værdier bliver vigtigere, end de ellers ville have været. Sorg er et almenmenneskeligt livsvilkår, som giver os stor smerte men også mulighed for at udvikle os videre som mennesker.

For Jung ligger det helbredende element i processen i, at man udlever de tilbageholdte følelser (f.eks. sorg, vrede, frustration, længsel, mm) i forhold til en medfølende og forstående terapeut, som kan give moralsk støtte over for de emotioner, man ellers ikke kan håndtere. Det er i denne forbindelse almindeligt kendt, at man i mange tilfælde kan græde eller rase i timevis, uden at det ændrer ens tilstand, når man er alene med det, men hvis man deler oplevelsen med en anden, virker det befriende.

Legende om sorg

Et stammefolk forstår sorgen som følger: sorgen skal betragtes som et klippestykke, man får udleveret, når tabet sætter ind. Klippestykket er tungt og er svært at håndtere. Det har en ru overflade med skarpe og spidse kanter. Kravet fra livet er, at man skal have dette klippestykke med sig resten af livet. Som tiden går, slides klippestykket og bliver mindre og mindre. Til sidst bliver klippestykket så lille og afrundet, at man kan lave hul i det og trække en kæde igennem, hvorefter man kan bære det om halsen. Når man så tager klippestykket frem, som nu er forvandlet til en amulet, skulle det gerne vække gode og lyse minder.