Udvikling

Når der etableres en dialog med det ubevidste i den terapeutiske proces udvides der som regel ens bevidsthed om en selv. Denne proces, som finder sted i en rummelig og anerkendende atmosfære, via et i en positiv retning ændret selvbillede, kan ofte medføre en øget selvindsigt og et betydeligt forbedret selvværd. En måde, man konkret kan se disse ændringer på, er når man f.eks. begynder at vælge anderledes for sig selv i større og mindre sammenhænge.

Det kan blot være det banale med at sige nej tak til en fødselsdagsinvitation, hvor man føler behov for hellere at lade op derhjemme, med al den risiko et sådant nej tak indebærer for, at værterne bliver skuffede og vrede (en frygt, som virkeligheden ofte ikke lever op til). Eller det kan være at sige nej til en ny stilling, selv om den vil kunne give spændende udviklingsmuligheder, men som ikke længere føles meningsgivende.

Disse nye måder at vælge på vil ofte skabe en større balance mellem ens indre væsen og ens ydre liv og giver oplevelser af større tilfredshed og livsglæde. At mestre livet føles ikke længere som en kamp, men som noget, man faktisk er ret så god til.

Jungianeren Aniela Jaffé pointerede, at det egentlige mål for terapi er at ”vække det skabende kim, der slumrer i klienten” (Jaffe, A.). Selv om et godt råd ikke er at foragte, går terapien ikke primært ud på at give klienten et program, nogle moralske læresætninger eller praktiske leveregler.

Helbredelse og selvrealisering går altid over de ubevidste psykiske strukturer. Hvad der tjener til at aktivere den indre proces, er det afgørende. Først og fremmest udnyttes drømmene og deres symbolik i den jungianske terapi. Symbolernes funktion er at lede energien, der kører tomgang i gamle, stivnede mønstre, over i nye baner.

Ved at arbejde med vores drømme kan vi komme i kontakt med det indre følelsesliv, tanker og resurser, der ofte ikke når vores bevidsthed. Derved åbner vi døren for nye potentialer. Ved oplevelsen, forståelsen og realiseringen af drømmenes symbolske indhold går den standsede udviklingsproces atter i gang og personligheden vokser og udvider sig. 

Kærlighed efter kærlighed

Den tid kommer
hvor du opløftet
vil hilse dig selv velkommen
ved din egen dør, i dit eget spejl,
og begge vil smile ad den andens velkomst

og sige: sæt dig her. Spis.
Du vil igen elske den fremmede, der var dig selv.
Byde på vin. Byde på brød. Give dit hjerte tilbage
til dig selv, til den fremmede der har elsket dig

hele dit liv, og som du har overset
til fordel for en anden, og som kender dig indefra.
Fjern kærlighedsbrevene fra reolen

fotografierne, de desperate notater,
skræl dit eget billede af spejlet.
Sæt dig. Tag dig af livet.

– Derek Walcott