Midt i livet, omkring 35-45 års alderen, sker der en række omfattende ændringer for os alle sammen, både mænd og kvinder. For mange mennesker er disse ændringer af så voldsom karakter, at de fører til, at man oplever en moderat eller svær krise. Man kan derfor tale om en midtvejskrise, som nogle psykologiske retninger (fx Jungiansk dybdepsykologi) mener, er mindst lige så betydningsfuld som f.eks. identitetskrisen, som mange oplever i puberteten.
Nogle mennesker stiller få spørgsmål ved deres liv og oplever ikke nogen mærkbare ændringer midt i livet. Muligvis bearbejder de ubevidst de konflikter, som kendetegner denne livsalder. Er dette ikke tilfældet, kan de på et senere tidspunkt i livet opleve en forstærket krise, oftest forårsaget af tab, sorg, sygdom eller stress, mm.
Andre er bevidste om de vigtige ændringer, de gennemgår og forsøge at forholde sig konstruktivt til dem. De formår at forlige sig med smerten og anvende de positive muligheder, der også er for at berige deres liv og nå frem til en større modenhed. De må snarere siges at være i en overgang end i en egentlig krise.
Flertallet af mænd og kvinder, oplever en moderat eller svær krise i melemårene (Levinson, 1979). De oplever en kaotisk kamp med sig selv og omverdenen. De bringes til at stille spørgsmålstegn ved alle dele af deres liv. De finder ud af, at de ikke kan fortsætte med at leve som hidtil, men samtidig behøver de tid til at finde frem til nye livsbaner eller forbedre de gamle.
I denne fase er det typisk at begge køn kan være tvivlende og søgende. Det er vigtigt at forstå, at processen med at omvurdere sit liv kan ikke foregå alene ved hjælp af intellektet, men fremkalder stærke følelser som fortvivlelse over egen ubeslutsomhed, følelse af stagnation og uformåenhed.
Den schweiziske psykiater og analytiker Carl Gustav Jung kaldte denne fase ”Lebenswende”, dvs. livsvendepunktet, der ifølge ham oftest bliver impulsen til individuation. Med individuation (selvvirkeliggørelse), mente Jung selvets tilblivelsesproces, som fører det enkelte menneske frem mod at realisere en så stor fylde som muligt ud fra de muligheder, der findes nedlagt i det. Jung mente derfor, at ”livets midte er en tid af højeste psykologiske vigtighed”. Årsagen til krisen midt i livet er en dybtgående, naturforandring i sjælen. Det er her midt i livet man oftest står over for en ny udfordring i sin tilværelse.
Midt i livet er der mange mennesker der oplever krise – stress, smerte, tab, utilfredshed, fortvivlelse, mm. Det er vigtigt at huske, at en krise samtidigt baner vejen frem for og udgør en fødselsepoke, som indeholder kimen til ny indsigt og kan betyde en ny, åndelig udvikling. (Læs om Guldet i krisen her).