Vejrtrækningen kan defineres efter den del af åndedrætsmuskulaturen, der bruges. Der er høj vejrtrækning, mellem-vejrtrækning, lav vejrtrækning og total vejrtrækning.
Den totale vejrtrækning er den mest omfattende form for vejrtrækning. Den fylder lungerne maksimalt og bruger hver eneste åndedrætsmuskel. Ikke alene bliver bryst og ribben løftet, men ribbenmusklerne presser også ribbenene udad og danner derved et stort rum, hvor lungerne kan udvides maksimalt. For at fuldstændiggøre åndedrættet, udvides mellemgulvet yderligere og trækker de nederste ribben nedad, så den allernederste del af lungerne, den største og mindst brugte del af lungerne, får plads til at blive fyldt med frisk luft.
Den totale vejrtrækning
-
- Ånd langsomt ind gennem næsen og ret åndedraget direkte mod et punkt ca. 5 cm under navlen. Det vil fylde nederste del af lungerne med luft. Når du gør det, vil maven begynde at bule ud som en ballon.
- Fyld efterhånden som du fortsætter indåndingen resten af maveregionen med luft, udvid så ribbenene til siderne og fyld den midterste del af brystkassen med luft.
- Fyld til sidst den øverste del af lungerne med luft ved at løfte brystkassen og lade den udvide sig til siderne. Hele processen bør tage ca. 5 sekunder.
- Hold så vejret i 5 sekunder. Med lidt øvelse vil du efterhånden blive i stand til at holde vejret i 10 sekunder, så du giver lungerne en chance for at bruge og absorbere al ilten.
- Ved udåndingen følger du den samme proces som ved indåndingen. Begynd med at trække den nederste del af maven sammen ganske blidt. Det vil presse luften ud af den nederste del af lungerne og vil automatisk trække al restluften med ud. Efterhånden som den nederste del af lungerne tømmes for luft, vil også ribbenssektionen langsomt tabe luft, fulgt af den øverste del af brystet. Udåndingen bør være lige så langsomt son indåndingen.
- Når udåndingen er nået helt til bunds, holder man pause 1-2 sekunder, får man begynder den næste indånding. (Læs videre i “Åndedrættet I” eller “Åndedrættet III.”)